dreng pday.jpg

PARK(ING) DAY

EVENT | 17. SEPTEMBER 2021

 

“Vi vil gerne finde ud af, hvordan unge selv oplever udemiljøerne, hvad de mangler, og hvordan de kan være med til at skabe inkluderende og trygge uderum.”

— Bodil Brødreskift, boligsocial medarbejder

PARK(ING) DAY I TAASTRUPGAARD

For én dag omdanner Det boligsociale team og teamets ungeansatte parkeringspladsen mellem Genbrugscentralen i Taastrupgaard og Taastrupgårdsvej til et grønt pop-up aktivitetsrum for unge. Det gør de ved hjælp af genbrugsmaterialer og planter.

”Vi vil gerne involvere unge i udviklingen af Taastrupgaard. Det handler om at finde ud af, hvordan unge selv oplever udemiljøerne, hvad de mangler, og hvordan de kan være med til at skabe inkluderende og trygge uderum. Til Park(ing) Day går vi i dialog med de unge om fremtidens uderum i Taastrupgaard” lyder det fra Bodil Brødreskift, der er boligsocial medarbejder.

Programmet fra kl. 16-19.30 indeholder bl.a. panna-fodbold, street basket, en barber, musik, gratis mad og drikke, og alle er velkomne til at deltage.

Eventen er en del af det internationale event Park(ing) Day, hvor folk i hele verden forvandler parkeringspladser til grønne oaser og aktive byrum. Læs mere om Park(ing) Day her: https://www.myparkingday.org

Arrangementet er støttet af Taastrupgaards Afdelingsbestyrelse og er en del af Vestegnens Kulturuge. Det afholdes i samarbejde med Gadehaveklubben og Det matrikelløse team.

Ny spilleplan for Grønningen. Kerstin Bergendal, Apropos En Eng, 2019-2024. Foto: Kerstin Bergendal / Dronefoto: Gamma Film

På Park(ing) Day kan man skate, spille basket og bokse på asfalten, hvor der ellers holder biler. Foto: AKB Taastrupgaard