Oscillationer
Oscillationer er et kunst- og lydprojekt udviklet af kunstnerne Svend Sømod og Ekkoflok i samarbejde med børn og unge fra Lån & Leg.
Projektet udforsker genbrug og samskabelse gennem elektronisk affald indsamlet i lokalområdet. Gennem en række workshops har deltagerne skabt elektroniske kunstværker, der sammen danner en stor lyd- og lysskulptur. Projektet sætter fokus på innovative og bæredygtige løsninger gennem kunstneriske processer og samarbejde på tværs af generationer og fagligheder.
Oscillationer er ét af tre kunstprojekter i det overordnede projektet “KYSSET – mobilisering og forankring af kulturelt medborgerskab i krydsfeltet mellem lokale kunstneriske interventioner, fysiske udviklingsplaner og socialt mix af borgere”
Aktiviteter:
Indledende lydworkshop med Svend Sømod og Ekkoflok
Skabelse af "torskerognssynthesizere" af børn og unge
Fælles udvikling af elektroniske kunst- og lydinstallationer
Audiovisuel installation i nedlagt billedskolelokale
Workshop på Mini-Skills 2023
Hvornår: 2023
Hvem: Børn og unge fra Lån & Leg
Hvor: Taastrupgaard, Høje-Taastrup (med inspiration fra Tingstedet – poetisk fokus på fællesskab og transformation)
Samarbejdspartnere:
Svend Sømod
Ekkoflok
Lån & Leg
Genbrugsgården
AKB Taastrupgaard
Empathic Environments
Donationer:
Slots- og Kulturstyrelsen






Kysset
I det tre årige projekt Kysset har Den boligsociale helhedsplan og Empathic Environments involveret beboere i Taastrupgaards udvikling gennem tre kunstprojekter sammen med Gitte Juul, SUPERFLEX og Svend Sømod og Ekkoflok. Nationalmuseets Center for Sociale Bymodeller har fulgt projekterne og udviklet Genbrugskollektivet.
Gennem de tre kunstprojekter har vi undersøgt temaer af relevans for den aktuelle omdannelsesproces med forventningen om, “at beboernes deltagelse i processen, de fælles samtaler og konkrete produkter bidrager til at udvikle en levedygtig, demokratisk og aktiv lokal kultur.” Intentionen har været at udvikle projekter, der kan få langvarig betydning i området og som inviterer interesserede indenfor.
Videndeling og formidling er indtænkt i Kysset-projektet, som en del af metodeudviklingen. Gennem seminarer, bylivsfestival, film, udstilling, workshops, hjemmesiden www.endrømomimorgen.dk og en evalueringsrapport har Den boligsociale helhedsplan og Empathic Environments løbende formidlet aktiviteter til beboere og omverdenen og samtidig skabt rum for samtale, refleksion og udvikling af idéer.
Kysset-projektet er udviklet af Den boligsociale helhedsplan i perioden 2021-2024 i samarbejde med Høje-Taastrup Billedskole, Taastrup Teater & Musikhus, Høje-Taastrup Kommune, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus, University of Berkeley og Empathic Environments. Kysset er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Andre projekter
Interspecies Living
Tingstedet
Genbrugskollektivet
Taastrupgaard Bylivsfestival