Taastrupgaard Bylivsfestival

Bylivsfestivalen i Taastrupgaard blev første gang afholdt den 8. oktober 2022 og havde til formål at samle beboere, naboer, borgere, kommunale aktører og fagfolk til samtaler om de kommende fysiske forandringer i området. Festivalen blev et samlingspunkt for at dele viden, ideer og visioner om, hvordan Taastrupgaard kan udvikles til en central del af en ny, levende bydel. Festivalen satte fokus på byens udvikling gennem kunst, kultur og fællesskab. 

Festivalens aktiviteter strakte sig fra kunstprojekter af Gitte Juul og SUPERFLEX, til jordovnsbagning, et lokalhistorisk escape room og et svampeværksted, som alle var med til at skabe en dynamisk oplevelse for både lokale og besøgende. Festivalen er samtidig en del af kulturprojektet Kysset, der arbejder med at inddrage beboerne i Taastrupgaard i den fysiske og sociale transformation gennem kunst, arkitektur og teater. 

Aktiviteter:

  • Udstilling af Ole Rømer Skolen  

  • Jordovnsbagning og lokale madoplevelser 

  • Lokalhistorisk escape room 

  • Svampeværksted og workshops 

  • Samtaler og debatter om fremtidens byliv i Taastrupgaard 

  • Muligheder for at dele ideer og visioner for udviklingen af Kulturkvarteret 

Hvornår: 2022

Hvem: Beboere, naboer, borgere, kommunale aktører og fagfolk

Hvor: Taastrupgaard

Samarbejdspartnere

Taastrupgaard, AKB Taastrup, Høje-Taastrup Kommune, KAB, Nationalmuseet, Center for Sociale Bymodeller, Copenhagen Architecture Festival, Taastrup Teater og Musikhus, Høje-Taastrup Billedskole, Arkitektskolen i Aarhus og Empathic Environments

Deltagende aktører

Taastrupgaard Bilaug, Lån & Leg, Trille og Tumle, Taastrup. Bibliotekerne, Ole Rømer Skolen, Naturplanteskolen, Cirkus Panik!, Copenhagen Panna House. DGI, Fritid & Kultur, TG80, Kroppedal Museum, FUNGAR, Det Kongelige Akademi
SUPERFLEX, Gitte Juul, Tue Bondo, Tegnestuen Vandkunsten, Team By- og Boligudvikling, Høje-Taastrup Kommune, Områdefornyelse Sundby, Københavns Kommune, INSP!, TEGNE-SPROG, Vida Local m.fl.