Kysset

I det tre årige projekt Kysset har Den boligsociale helhedsplan involveret beboere i Taastrupgaards udvikling gennem tre kunstprojekter. Gennem inddragende kunst har vi undersøgt temaer af relevans for den aktuelle omdannelsesproces med forventningen om, “at beboernes deltagelse i processen, de fælles samtaler og konkrete produkter bidrager til at udvikle en levedygtig, demokratisk og aktiv lokal kultur.” 

Intentionen har været at udvikle projekter, der kan få langvarig betydning i området og som inviterer interesserede indenfor.

Kunstprojekterne er kurateret af Empathic Environments i samråd med beboere, boligsocial helhedsplan og lokale aktører. Nationalmuseets Center for Sociale Bymodeller har fulgt projekterne og udviklet Genbrugskollektivet.

Aktiviteter:

  • Visionen en drøm om i morgen

  • Tingstedet af Gitte Juul x Tingrådet

  • Interspecies Living af SUPERFLEX x Ole Rømer Skolen

  • Oscilliationer af Svend Sømod og Ekkoflok x Lån & Leg

  • Genbrugskollektivet af Center for Sociale Bymodeller, Nationalmuseet

  • Taastrupgaard Bylivsfestival 2022

  • Rapport og udstilling en drøm om i morgen

Hvornår: 2021 - 2024

Samarbejdspartnere:
Høje-Taastrup Billedskole, Taastrup Teater & Musikhus, Høje-Taastrup Kommune, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus, University of Berkeley og Empathic Environments. Kysset er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Læring via videndeling

Videndeling og formidling er indtænkt i Kysset-projektet, som en del af metodeudviklingen. Gennem seminarer, bylivsfestival, film, udstilling, workshops, hjemmesiden www.endrømomimorgen.dk og en evalueringsrapport har Den boligsociale helhedsplan og Empathic Environments løbende formidlet aktiviteter til beboere og omverdenen og samtidig skabt rum for samtale, refleksion og udvikling af idéer.

Den boligsociale helhedsplan bruger Kysset-projektet og evalueringen heraf som platform for læring og videre udvikling af initiativer. Empathic Environments har evalueret Kysset-projektet gennem en workshop, en udstilling og en rapport.

I november 2023 blev afholdt en workshop for Den boligsociale helhedsplans samarbejdspartnere. På workshoppen blev der dels udvekslet erfaringer og læring fra Kysset-projektet, dels udviklet nye idéer til tværgående aktiviteter og nye samarbejdsprojekter om kunst og kultur i Taastrupgaard og Kulturkvarteret.

Dertil har Empathic Environments kurateret den beboerrettede udstilling En drøm om i morgen, der viser kunst- og kulturaktiviteter i Taastrupgaard siden 2020 i sammenhæng. Den åbnede marts 2024 i nr. 45 og er nu installeret i KAB’s showroom i BLOK85.

Andre projekter

Oscillationer

Interspecies Living

Tingstedet

Taastrupgaard Bylivsfestival