I tråd med verden
I Tråd Med Verden er en socioøkonomisk virksomhed drevet af foreningen I Tråd Med Verden. I partnerskab med KAB drives der sy- og design værksteder i udsatte boligområder, hvor der arbejdes med design og genanvendelse af kasserede tekstiler som omdrejningspunkt for at skabe jobmuligheder, netværk og livskvalitet for mennesker, som har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet.
Formålet er desuden at være en lokal ressource med henblik på at danne fællesskaber og generere viden omkring genanvendelse af tekstil. Indsatsen er et lokalt og meget konkret bud på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed på tekstilområdet - en dagsorden, som presser sig voldsomt på, hvor det er nødvendigt at finde løsninger på de problemer tekstilindustrien skaber.
I Taastrupgaard har vi etableret samarbejdet med ITMV, da vi deler samme værdier for både bæredygtighed og socialt arbejde – og så er der et naturligt fællesskab med vores eget tekstilværksted Håndværket.
I Tråd Med Verden er mangfoldige, hvor hver enkelt bidrager med sine erfaringer, baggrund og drømme, som tilsammen giver liv til både produkter og relationer, og værdi langt ud over det synlige.
Hvad arbejder vi med?
I Tråd Med Verden arbejder med genanvendelse af kasserede tekstiler og omdanner dem til smukke og funktionelle produkter. Det er ikke kun en kreativ proces, men en handling, der reducerer affald, skaber værdi og giver materialer nyt liv. Hver eneste tekstil har sin egen historie og forvandles til noget smukt og brugbart, så hver kreation ses som et skridt mod en mere ansvarlig og ressourcestærk fremtid.
Arbejdet hos I Tråd Med Verden handler ikke kun om at skabe produkter – det handler om at skabe en bevægelse, hvor mennesker får en ny chance, og hvor der samtidig gives noget tilbage til planeten.
Hvor: ITMV deler tekstilværksted med Håndværket i prøveblokken i Taastrupgaard nr. 23. ITMV’s værksted er åbent mandag, onsdag og torsdag.
Hvornår: I Tråd ved Verden flyttede ind i Taastrupgaard i efteråret 2024. Derudover har ITMV værksteder i København, Farum og et på vej i Århus.
Hvem: På værkstedet arbejder syerskerne i fleksjobs, småjobs eller i virksomhedspraktik. Som medarbejder og praktikant indgår man i produktionen og i arbejdsfællesskabet sammen med værkstedernes faste team af designere og socialfagligt personale.
De lokale borgere tilknyttet værkstedet bliver visiteret gennem Høje Taastrup Kommunes beskæftigelsesindsats.
Samarbejdspartnere:
I Tråd Med Verden
Andre projekter
Håndværket