ESG-konference

14. maj 2025 kl. 13.00-16.30

Hør hvordan I kan skabe værdi for lokalsamfundet og jeres ESG-strategi

Kravet om ESG-rapportering er blevet virkelighed for store virksomheder – og mindre virksomheder skal inden længe følge trop. For mange virksomheder giver det anledning til hovedpine, men sådan behøver det ikke være.

Konferencen sætter fokus på, hvordan Taastrupgaard kan bidrage til lokale virksomheders nøgletal under S’et i deres ESG-regnskab.

Konferencens deltagere præsenteres for viden, cases til inspiration, modeller og en lille håndfuld lokale projekter, som virksomheder kan engagere sig i socialt med alt fra små projektsponsorater til længerevarende samarbejder og indsatser.

Konferencen bliver afholdt af Den boligsociale helhedsplan, KAB og Vida Local, der holder oplæg og introducerer Taastrupgaard og de projekter, hvor I kan engagere jer.

Er det noget for jer?

Alle, der er nysgerrige, er velkomne.

Programmet er især målrettet virksomheder, der er lokaliseret i Taastrup og omegn og virksomheder, som har aktiviteter i lokalområdet.

Det kan være store, små og mellemstore virksomheder, der arbejder med ESG, B Corp eller andre bæredygtighedssystemer.

Hvad får I ud af dagen?

  • Indsigt i arbejdet med S’et med særligt fokus på S3 om berørte samfund

  • Udvikling af ESG-strategien ved at matche jeres virksomhed med lokale projekter

  • Videndeling med andre ESG-ansvarlige og interesserede

Praktisk info

Dato: Onsdag d. 14. maj kl. 13.00-16.30

Sted: Genbrugsgården, Taastrupgaardsvej 9

Pris: Gratis

Tilmelding: Tilmeld dig via KAB’s kursusportal på linket her. Frist 9. maj.

Genbrugsgården er et mødested for beboere i Taastrupgaard, der modtager møbler og genstande fra lokalområdet og videreformidler dem til beboere.

Genbrugsgården omdannes til venue på dagen – og er også et de projekter, virksomheder kan engagere sig i. Her er visionen at skabe et samlingspunkt omkring genbrug.

Program

13.00-13.05: Velkomst
v. Tyra Dokkedahl, moderator, Empathic Environments

13.05-13.15: Fremtidens Taastrupgaard
v. Katrine Winther, projektchef, KAB

13.15-13.45: S’et i ESG – fra afrapportering til forretningsudvikling
v. Sofie Heilskov, Strategichef, KAB 

13.45-14.30: Præsentationer af ESG-cases til inspiration
Opdateres

14.30-14.45: Kaffepause

14.45-14.55: Projektbanken – læg din sociale ansvarlighed i Taastrupgaard
v. Sia Andersen, boligsocial leder, Taastrupgaard

14.55-16.00: Guidede ture i lokalområdet
Oplev fire lokale projekter og hør hvordan I kan engagere jer 

16:00-16.30: Opsamling og netværk
v. Jesper Kofoed-Melson og Kristoffer Kofoed-Melson, Vida Local

Vi glæder os til at invitere ind i Tingstedet, Håndværket, Genbrugsgården og de ledige lokaler i området.