STEDET

Taastrupgaard blev opført i perioden 1972-1974 som et eksempel på velfærdssamfundets vision om det gode boligliv. 

Det gode boligliv i Taastrupgaard indebar boliger med gode muligheder for indretning i en størrelses variation, der gav plads til alle typer familier og beboere. Boligområdet tilbød lys, luft og trivsel væk fra storbyen. De store parkeringsarealer og nærheden til S-tog opfyldte familiens behov for let tilgang til transport og mobilitet til byen. 

Taastrupgaards struktur og funktioner er skitseret med inspiration fra den schweiziske arkitekt Le Cobursier’s tanker om det modernistiske boligcenter, hvor alle funktioner var indenfor rækkevidde og det kun var nødvendigt at forlade området for at gå på arbejde. 

Selve bebyggelsen er et eksempel på 1970’ernes storskala montagebyggerier opført med 38 blokke i beton. Blokkene centrerer sig om livet i afdelingen og mellem blokkene, med afskærmning mod den omkringliggende by og trafikseparering af de bløde og hårde trafikanter, så børn kunne lege sikkert og trygt.  

Men hvor boligområder som Taastrupgaard dengang var et svar på en bedre fremtid, bliver boligblokke i almene boligområder i dag revet ned i hele landet.  

NY LOVGIVNING

Den 22. november 2018 vedtog Folketinget en ny lov om parallelsamfund. I loven bliver almene boligområder, som har over 1.000 beboere og har været på den tidligere ”Ghettoliste” i over 5 år, kategoriseret som et ”Omdannelsesområde” og skal lave en udviklingsplan, hvor andelen af almene boliger reduceres til 40%.  

På baggrund af den nye lov udarbejdede AKB Taastrup, KAB og Høje-Taastrup kommune en udviklingsplan for Taastrupgaard, der blev godkendt af afdelingens beboerne ved urafstemning i september 2021.  

I Taastrupgaard nedbringes antallet af familieboliger ved at: 

  • Nedrive i alt 295 boliger, hvoraf 188 er nedrevet i forbindelse med opførelsen af Børne- og kulturhuset 

  • Nedlægge 35 boliger gennem sammenlægning af familieboliger 

  • Ommærke 20 familieboliger til ungdomsboliger 

  • Bygge 40 nye ældreboliger 

  • Opføre Børne- og kulturhuset 

  • Bygge 250 private boliger ved Selsmosen 

  • Opføre et nyt kvarterhus 

  • Skabe erhverv i egnede lokaler i Taastrupgaard 

Læs mere

Læs mere om udviklingsplanen og Fremtidens Taastrupgaard her